Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: To bøger, ti meditationer og en roligere putning med uendelig læring

To bøger, ti meditationer og en roligere putning med uendelig læring

To bøger, ti meditationer og en roligere putning med uendelig læring

I videoen herunder deler jeg, hvordan du kan bruge mine to bøger med børnemeditationer, Hjerternes Dal og Børnemeditationerne i mit hjerte, sammen og hver for sig som en kærlig del af jeres putteritual.

Begge bøger er skabt med et ønske om at hjælpe børn med til bedre trivsel ved at blive bedre til at finde ro, mærke kærligheden indeni og give slip på dagens oplevelser.

Når meditation bliver en del af putningen, oplever mange familier, at børnene lettere falder i søvn og sover længere og dybere. Og når børn får den søvn, de har brug for, kan det gøre en verden til forskel. De får ofte mere overskud, bliver gladere og får lettere ved at finde ro og være i relation med både venner og søskende.

En lille drømmerejse ind i hjertet 🧡

Jeg skrev først Børnemeditationerne I mit hjerte for at lære børn at fylde deres hjerter med kærlighed og give dem en tidlig fornemmelse af, hvad selvkærlighed og selvomsorg er. En forudsætning for at bygge et godt og stærkt selvværd. 

Bogen rummer fire børnemeditationer, der føles som små drømmerejser ind i hjertet. Her lærer børnene deres eget kærlighedsbjerg at kende og opdager, hvordan de kan fylde sig selv med kærlighed, tryghed og varme. Senere åbner vi op og deler vores kærlighed med dem vi holder af og lærer at forstå, at vi er forbundet, også når vi ikke kan være sammen. Og til sidst lærer vi at møde verden med et åbent hjerte og empati. 

For mig er der noget helt særligt ved tanken om, at et barn kan falde i søvn med en forælder ved sin side og hjertet fuldt af kærlighed. En lille stund, hvor verden får lov til at stå stille, og hvor der ikke er andet, I skal, end at være sammen.

På eventyr i Hjerternes Dal 🙏🏾

Et par år efter skrev jeg Hjerternes Dal – Meditationer til børn. Her møder børn og forældre den vise høvding Ørnefjer, som inviterer os til at genfinde roen og den indre  balance gennem de fire elementer: ild, vand, jord og luft.

I bogens seks meditationer får børnene hjælp til at give slip på dagens oplevelser, finde tilbage til sig selv og lade sindet falde til ro, inden søvnen kommer - med hvert deres sind og metode. Nogle børn har temperament, andre er sensitive, stædige eller har svært ved at koncentrere sig. 

I videoen herunder møder du mig lige før Hjerternes Dal kom fra tryk. 

To bøger, ti meditationer 

De to bøger rummer tilsammen ti meditationer, som I kan vende tilbage til igen og igen. Nogle aftener har dit barn måske brug for at mærke kærligheden helt ind i hjertet. Andre aftener er der brug for at give slip på dagens mange indtryk og finde ro i kroppen.

I videoen her viser jeg dig, hvordan du kan bruge de to bøger og deres ti meditationer sammen ved sengetid – så I kan finde jeres egen lille vej ind i en roligere putning.

Måske kan dette putteritual blive begyndelsen på en af dagens fineste stunder. En stund, hvor I lander sammen, inden I siger godnat til verden og svæver ind til drømmene. 

 


Efterlad en kommentar

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Alle kommentarer er modereres, før de bliver offentliggjort.

Read more

Tag på ferie i Hjerternes Dal
børnemeditation

Tag på ferie i Hjerternes Dal

Tag på ferie i Hjerternes Dal – og giv jer tid til at dvæle ved livet Lad naturen være jeres legeplads, jeres læremester og en invitation til at finde ro sammen. I behøver ikke rejse langt for at k...

Læs mere
Blød konflikterne mellem søskende

Blød konflikterne mellem søskende

Vi behøver ikke løse alt, før vi finder sammen igen. Nogle gange kan vi begynde med bare at rykke tættere på hinanden. Læse en hjertemeditation. Trække vejret. Mærke, at vi stadig hører sammen. De ...

Læs mere