Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Blød konflikterne mellem søskende

Blød konflikterne mellem søskende

Blød konflikterne mellem søskende

De fleste familier har dage med gråd, konflikter og skænderier. Søskende, der bliver uenige om, hvem der skal sidde forrest i bilen. Et barn, der råber, fordi den anden tog legetøjet. En træt eftermiddag, hvor alle er sultne, og selv den mindste ting føles uoverskuelig.

Måske hæver vi forældre også stemmen mere, end vi har lyst til. Måske bliver vi utålmodige, fordi vi har sagt det samme mange gange. Og bagefter kan vi sidde med en følelse af, at vi kunne, burde og skulle have gjort det bedre.

Ofte opstår de her situationer, hvor vi ikke er de forældre, vi ønsker at være, fordi vores grænser gentagne gange er blevet overskredet, og vi ikke har haft mulighed for at lade op og passe på os selv. Kan du også genkende det? 

Mød hinanden i hjerterummet

Familiens hjem skal rumme mange stemninger, rutiner, energier og oplevelser midt i en hverdag præget af både glæder og sorger. Men der er et helt særligt rum, vi kan mødes i, når dagen går på hæld. Her kan vi mødes i hjerterummet og fylde os selv og hinanden op med kærlighed.

Når vi samler familien i én af børnenes senge og læser børnemeditationer sammen, kan det være efter en helt almindelig dag med konflikter. Efter et skænderi om tandbørstning. Efter en morgen, hvor alle kom for sent ud ad døren. Efter en eftermiddag, hvor søskende har skubbet, drillet og sagt ting, de inderst inde ikke mente.

At mødes i hjerterummet handler ikke om, at der aldrig må være konflikter. Det handler om, at der også findes et sted at vende tilbage til, når ordene er blevet hårde, og følelserne har været overvældende.

Fra tæring til næring

Det er et sted, hvor vi først fylder os selv op med kærlighed og derefter deler den med hinanden. Hvor vi mødes i den rene energi af samvær, tilhør, kærlighed, nærvær og tryghed.

Det er som at finde en magisk oase, hvor energien ændres, og vi skifter spor. Fra en anstrengende og tærende energi til en dejlig og nærende energi.

Jeg kan også anbefale at mødes i hjerterummet midt på dagen, hvis energien er svær at være i, og stemningen er presset.

Et sted, hvor vi kan sige:

“Jeg blev SÅ vred, men jeg elsker dig stadig helt op til månen og tilbage igen.”

“Det var ikke rart, da vi råbte ad hinanden. Skal vi prøve igen?”

Vi behøver ikke løse alt, før vi finder sammen igen. Nogle gange kan vi begynde med bare at rykke tættere på hinanden. Læse en hjertemeditation. Trække vejret. Mærke, at vi stadig hører sammen. De kærlige ord får mere kraft, når vi skifter energien og kan mærke kærligheden imellem os, end hvis vi siger dem mens vi stadig er pressede. 

Som forældre kan vi bruge stunder med børnemeditation til også selv at lade op. Du kan enten læse højt i bøgerne selv, eller hvis du også har brug for at lade op, lade vores lydrammer hjælpe og bare ligge helt tæt sammen og få et kvarters pause - og måske en lille lur. Du kan med fordel købe vores pakketilbud hvor du får både ramme og bog og kan skifte imellem dem, som du har energi til det. 

Fra konflikt til kærlighed

Børn har enorm gavn af at opleve, at konflikter ikke ødelægger fællesskabet. At man godt kan være vred og stadig være elsket. At man kan sige undskyld, blive mødt og få en ny chance.

De små stunder med nærvær bliver til hjerterum. Et indre sted, hvor børnene kan lande, når livet føles stort, og hvor hele familien kan finde tilbage til hinanden.

Så når dagen har været fyldt med skænderier, så prøv at skabe et lille rum uden krav. Sluk lyset. Læs højt. Læg en hånd på hjertet. Sig måske: “Her er vi. Sammen. Også når det har været svært hører vi sammen.”

 

Hvis børnemeditation er nyt for jer, kan du læse en lille guide her.

Del gerne dine oplevelser med at løsne op for konflikter i familien herunder. 

 

Efterlad en kommentar

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Alle kommentarer er modereres, før de bliver offentliggjort.

Read more

To bøger, ti meditationer og en roligere putning med uendelig læring

To bøger, ti meditationer og en roligere putning med uendelig læring

Når meditation bliver en del af putningen, oplever mange familier, at børnene lettere falder i søvn og sover længere og dybere. Og når børn får den søvn, de har brug for, kan det gøre en verden til...

Læs mere