
Familiens hjertesprog
Noget af det fineste ved hjertemeditation med vores børn ved sengetid, er det hjertesprog vi sammen over tid udvikler. Det starter måske med en højtlæsning af en af hjertebøgerne ved sengetid som en del af putterutinen og udvikler sig til at blive en del af vores måde at være sammen på.
Der sker et kæmpe skifte, når vi begynder at tage udgangspunkt i vores smukke hjerter i vores møde med hinanden i familien og for en stund ikke er så fokuseret på hovedet og hjernen. Også med vores sprog. Vi udvikler familiens hjertesprog.
Børn bærer stadig noget helt særligt i sig. En åbenhed. Et lys. En naturlig forbindelse til hjertet - til Sjælen. De er endnu ikke flyttet helt op i hovedet og styret af præstation, tanker og forventninger.
Rejs med dit barn til hjerteland
Når jeg holder foredrag plejer jeg at sige, at vi forældre skal rejse ud af hovedland og blive bedre til at møde vores børn i hjerteland. Børn vil være der, hvor vi er. Hvis vi er meget i hjernen, flytter de derop. Hvis vi er meget i hjertet - flytter de med os.
Børn er – i højere grad end os voksne – forankret i det, vi kalder hjertets intelligens og er oftest også mere forbundne med både hjerte og sjæl. Derfor kan hjertemeditation med børn være så rørende og inspirerende. Ikke fordi vi skal lære dem noget nyt, men fordi vi får lov til at træde ind i noget, de allerede ved.
At elske sig selv
Ofte begynder vi at tale om hjertet og meditere til hjertet i et ønske om at lære børnene at elske sig selv – og kort efter opdager vi, at børnene i lige så høj grad minder om at elske os selv.
Nogle af de mest ærlige og livskloge samtaler opstår med børn omkring 4–5 år. De har fået sproget, men de har endnu ikke mistet forbindelsen. De taler ikke kun fra hovedet, men fra noget dybere. Måske er det derfor, deres ord ofte føles så rene, enkle og sande.
Vi kunne have så meget at lære, hvis vi lyttede lidt mere.
Jo yngre børnene er, jo mindre behøver vi at lære dem om hjertet. Vi skal blot minde dem – igen og igen, blidt og uden krav. I takt med at de vokser, bevæger de sig naturligt mere op i hovedet. De udvikler deres tænkning, deres identitet og deres ego. Det er en vigtig del af livet og et fokus i både børnehave og skole.
Midt i den udvikling må vi hjælpe dem med ikke at miste forbindelsen til hjertet.
Sådan udvikler i jeres hjertesprog:
- læs hjertemeditationer højt for dit barn
- lyt til dine barns ord i dagene efter hjertemeditation
- tal med dit barn om meditationerne
- spørg ind til dit barns hjerte
- bed dit barn tegne eller skrive om sit hjerte
- sæt ord på dit eget hjerte og jeres hjerters forbindelse
- fortæl hvordan du bruger dit hjerte hver eneste dage til at sende kærlighed til dit barn, når I ikke er sammen
- tal om at I er forbundet på et højere sjælsplan
- fortæl om kærlighedens magi - hvad er den for dig?
Rollemodeller af hjertet
Når vi øver os i at vende tilbage til hjertet, bliver vi ikke perfekte rollemodeller – men vi bliver ægte rollemodeller af hjertet. Og måske er det netop det, vores børn har allermest brug for: ikke forældre, der ved alt, men forældre, der tør mærke kærligheden og følge dens guidning.
For i en tid, hvor meget foregår i og er guidet af hovedet, er evnen til at være i hjertet noget af det vigtigste, vi kan give videre.
Når vi lytter til hjertet, finder vi svar, hjernen slet ikke kan regne ud. Også på livets helt store spørgsmål.
Har du selv oplevet et øjeblik, hvor du – måske sammen med dit barn – pludselig forstod, at dit barn kommunikerede fra hjertet og fortalte dig sandheder? Vil du dele dem med os?
Gode bøger at starte med:
Vil du i gang med hjertemeditation, kan vi anbefale disse tre i nævnte rækkefølge
Børnemeditationerne I mit hjerte (fra fødsel)
Hjerternes Dal - Meditationer til børn (fra 5 år)
Hjertelys - lær dit barn at skrue op for livet (fra 5 år)
Der er generelt ingen øvre aldersgrænse på mine bøger - for mens hjertemeditation er en kæmpe fordel at lære fra man er lille, er det samtidig aldrig for sent at lære. Min ældste kursist var 86 år og nåede at se sit eget smukke hjerte, inden hun rejste videre.


Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.