Kan vi lære vores børn at være deres egen ven?

Forleden delte jeg et opslag på Instagram om nogle af de mange smukke begreber, vi bruger, når vi taler om kærligheden til os selv og som jeg synes er så vigtige at lære vores børn fra en tidlig alder. 

De fem begreber, jeg delte var:

🌜 Selvkærlighed

🌜 Selvværd

🌜 Selvtillid

🌜 Selvomsorg 

🌜 Selvmedfølelse.

Hvad er forskellen?

Ord, der ligger tæt på hinanden, men som hver især rummer noget særligt. Jeg ser dem næsten som blomster i vores indre have. Nogle står stærkt med rødderne dybt i vores selvværd. Andre minder os om at standse op og tage vare på os selv som selvomsorg. Og nogle folder sig måske først rigtigt ud, når livet gør ondt, som selvmedfølelsen.

Selvværd handler om den grundlæggende oplevelse af, at jeg har værdi. At jeg er værd at elske – også når jeg ikke præsterer, lykkes eller lever op til mine egne forventninger. Men hvad med de dage, hvor vi har svært ved at mærke det? Når vi har fejlet. Når vi er blevet afvist. Når vi skammer os. Eller når vi ganske enkelt føler os forkerte og ikke gode nok?

Det er her, selvmedfølelsen kommer ind.

Selvmedfølelse

Selvmedfølelse handler ikke om at synes, at man er fantastisk hele tiden. Det handler heller ikke om at have ondt af sig selv. Det handler om evnen til at vende sig mod sig selv med varme, forståelse og omsorg, når man har det svært.

Som den amerikanske psykolog og pioner inden for forskningen i selvmedfølelse, Kristin Neff*, beskriver det: “Self-compassion simply involves doing a U-turn and giving yourself the same compassion you’d naturally show a friend when you’re struggling or feeling badly about yourself.”

På dansk kan det oversættes til: “Selvmedfølelse handler ganske enkelt om at vende sig mod sig selv og give sig selv den samme medfølelse, som man helt naturligt ville give en ven, der har det svært.”

Og lige dér synes jeg, det bliver så interessant, når vi taler om vores børn.

Er du også en god ven for dig selv?

Vi lærer vores børn at være en god ven i børnehaven eller skolen. At trøste, dele, tage hensyn og sige undskyld. Men hvad med kærligheden til dem selv?

Hvad lærer vi dem om den indre stemme, der hver dag taler til dem, når de fejler? Når de bliver valgt fra? Når de siger noget forkert i klassen? Når de får deres hjerte knust? Eller når de møder stor sorg i livet?

Vi kan som forældre forsøge at være ved deres side, guide dem og trøste dem. Men vi kan ikke tage al smerten væk, og vi kan heller ikke altid være der. Måske kan vi derfor også lære dem noget andet: At de, når livet gør ondt, kan finde trøst og vejledning indeni - i deres smukke vise hjerter?

En øvelse jeg ofte har brugt i mit kursus til voksne: "Lyt til dit hjerte" er, at øve sig i at standse op og spørge: Hvad ville jeg sige til en, jeg holder af, lige nu? Og kunne vi med tiden lære at give os selv bare en lille smule af det samme medfølelse?

Start tidligt

Som med så meget andet, vi gerne vil lære i livet, kræver det øvelse. Og her har vi som forældre en helt særlig mulighed. I barnets første mange leveår er vi tæt på. Vi putter, trøster, lytter og holder om. Vi er med til at forme nogle af de ord og den stemme, barnet langsomt begynder at tage ind som sin egen.

I de 13 år, jeg har arbejdet med selvkærlighed hos børn, har jeg mødt utroligt mange forældre til teenagere, som oplever, hvor hård deres teenagers indre stemme kan være. Unge, der er dybt selvkritiske og har svært ved at se deres egen værdi og møde sig selv med den samme venlighed, som de så naturligt viser andre. Jeg har også mødt voksne, som har fortalt mig, at de gennem mine bøger langsomt er begyndt at øve sig i at møde sig selv med mere kærlighed og omsorg.

Så mit råd til de forældre jeg møder er - start tidligt. Mens børnene endnu er små, og vi stadig putter dem om aftenen og har dem helt tæt på, har vi en særlig mulighed for at introducere dem til de mange nuancer af kærligheden til sig selv. Selvkærlighed, selvværd, selvomsorg, selvtillid og selvmedfølelse.

Som små frø, vi kan være med til at plante, vande og give næring – og som måske kan få lov til at vokse med barnet gennem livet.

Det er i hvert fald noget af det, jeg selv tror på.

Hvad siger forskningen? 

Forskningen i selvmedfølelse hos børn og unge er vokset markant de seneste år.

En systematisk gennemgang fra 2025 inkluderede 141 studier på området og fandt en markant stigning i forskningen gennem det seneste årti**.

En tidligere metaanalyse af 19 studier med 7.049 unge i alderen 10–19 år*** fandt samtidig en stærk sammenhæng mellem højere selvmedfølelse og lavere niveauer af angst, depressive symptomer og stress.

Det betyder naturligvis ikke, at selvmedfølelse kan fjerne livets svære følelser. Livet vil stadig gøre ondt. Vi vil stadig fejle, miste, tvivle og møde ting, vi ikke selv kan kontrollere. Men forskningen peger på, at måden, vi møder os selv på, kan være en vigtig ressource, når livet bliver svært.

Og måske er det værd at begynde at tale med vores børn om, mens de stadig er små.

Det er noget af det, jeg selv holder så meget af ved hjertemeditation: At give børn et sted indeni, som de kan lære at kende, fylde med kærlighed og vende tilbage til, når de har brug for det. Et sted, hvor de måske langsomt kan øve sig i at mærke det, der er svært, uden straks at vende sig imod sig selv.

Måske er det en af de fineste ting, vi kan give vores børn med på vejen: Ikke et liv uden smerte, men en måde at være hos sig selv, når den kommer.

Sådan kommer du i gang?

Hvis du endnu ikke kender til hjertemeditation for børn, kan jeg anbefale at begynde med Børnemeditationerne i mit hjerte fra cirka 3 år eller Hjerternes Dal fra cirka 5 år. Har I allerede været i gang med hjertemeditation i noget tid, kan I senere bevæge jer videre til Hjertelys-serien fra cirka 5 år.

 

Kilder:

* Neff, K. (u.å.). What Is Self-Compassion? Self-Compassion.org. Læs Kristin Neffs introduktion til selvmedfølelse

** Neuenschwander, R. & von Gunten, F. O. (2025). Self-compassion in children and adolescents: a systematic review of empirical studies through a developmental lens. Current Psychology.

*** Marsh, I. C., Chan, S. W. Y. & Macbeth, A. (2018). Self-compassion and Psychological Distress in Adolescents—a Meta-analysis. Mindfulness, 9, 1011–1027.